Om bebyggelsen Landsled på Møn

Litteratur

En historie om Landsled og lidt om familien Christiansen. Forlaget J-bog. 2008. Redaktion Ole Gold. 32 sider, ill. Litteraturhenvisninger. Kr. 100,00. Købes hos forlaget: Katalog J-bog .

Se link til "prøve" på nyudgivelse længere nede i teksten.
       

Om "En historie om Landsled ...":

Landsled er navnet på en bebyggelse på Møn, ca.

øst for Stege. I begyndelsen var Landsled bare navnet på en mølle fra 1600-tallet. Senere kom et farveri, og i løbet af 1800-tallet opstod en proprietærgård. Men først sidst i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod selve bebyggelsen Landsled.

I sin ret korte ´storhedstid´ rummede bebyggelsen en mølle med tilhørende korn- og foderstofhandel, en proprietærgård, et andelsbageri, en brugsforening, distriktsjordemoder, en barber, en saftstation, et gartneri, et cementstøberi og en maskinforretning. Desuden var et andelsmejeri og en grusgrav inden for rækkevidde.
Brugsforeningen blev grundlagt af Lars Christiansen, maskinforretningen blev grundlagt af hans søn, C.F. Christiansen, og hæftet handler også om familien Christiansens rolle i Landsled.

Vi følger også udviklingen i efterkrigstiden og frem til 2002, hvor maskinforretningen, der var den sidste af de gamle virksomheder, lukkede.

Omtale af "En historie om Landsled ...":
               " ... spækket med faktuelle oplysninger og mange illustrationer ... en guldgrube for alle, som interesserer sig for landdistrikternes udvikling og senere gradvise hendøen."

(Carsten Koch i Historisk Samfund for Præstø Amt. Årbog 2009, side 79.) Ønsker du at købe årbogen, klik Her. Se også under "Danskernes historie online", klik Her; herfra kan hele årbogen printes ud som pdf-fil; se siderne 43-56 samt side 79; klik Her.

" ... levende og spændende og dækker flot et landsbysamfund dengang." (Carsten Abild, formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark).

Se udkast til en mulig fortsættelse af bogen om Landsled:

"Landsled-Cleethorpes og hjem igen" 

Fortsættelsen vil bl.a. indeholde baggrundshistorie samt en omfattende korrespondance mellem Lars Christiansen og sønnen C.F. Christiansen. 

Da jeg er interesseret i at vide, hvor stor interesse, der er for en sådan udgivelse, er jeg interesseret i at høre Jeres kommentarer. I er velkomne til at henvende Jer via kontaktformularen: Kontakt.

Den 13. december 2023 havde jeg en artikel i Ugebladet for Møn, hvor jeg efterlyste personer, der kan huske mit barndomshjem og mine forældre. Problemet er, at de fleste af dem, som kunne støtte min erindring om tingene, desværre er døde.

Min tanke er at udgive en erindringsbog som en slags fortsættelse af historien om Landsled. Her er det indlæg, som jeg faktisk sendte til Ugebladet for Møn;

Kun for Ugebladet for Møn

                      Som 81-årig er jeg kommet i den alder, hvor man skriver sine erindringer. Men ved at vente for længe er jeg havnet i en situation, hvor mange af dem, der kunne bekræfte min erindring om tingene, desværre er døde. Derfor har jeg brug for hjælp fra gamle mønboere, som kan huske mine forældre. Især folk fra Keldby.

                      Jeg hedder Ove Christiansen, blev født i 1942 og voksede op i Keldby.

                      Min far var kørelærer og maskinhandler Christian Christiansen, min mor hed Else Christiansen. Mit barndomshjem var det nuværende Klintevej 125. Her startede min far i 1950'erne maskinforretningen på Klintevej 127.

                      Både min bedstefar og min far handlede med tærskeværker og mejetærskere fra Dronningborg Maskinfabrik i Randers. Desuden traktorer og andre redskaber fra firmaet "Brødrene Bendix"; grundlæggeren, Georg Bendix, var i familie med slægten Henriques på Landsledgård.

                      Jeg begyndte min skolegang i Keldby Skole. Her startede jeg hos vores højtelskede lærerinde, frk. Madsen; senere fik jeg lærer Jørgensen, som bedst huskes for sin skrappe kone.

                      I 1955 startede jeg i 5. klasse i Stege Borger- og realskole, som den vistnok blev kaldt. I 1959 tog jeg mellemskoleeksamen. Og startede efter sommerferien på Rungsted Statsskole nord for København. Efter studentereksamen 1962 blev jeg uddannet som bibliotekar. Senere blev jeg programmør. Nu bor jeg i Sønderjylland som pensionist.

                      Min fars forældre var maskinhandler C.F. Christiansen og hustru, Olga Christiansen. Maskinforretningen lå på det nuværende Klintevej 150 i Landsled. I familien blev de kaldt for "bedstefar" og "bedstemor". På deres gamle dage flyttede mine bedsteforældre ind i "Jordemoderhuset", der lå overfor. Her boede de indtil deres død. Derefter boede min fars ældste søster, Margrethe, i huset, indtil hun kom på alderdomshjemmet i Elmelunde, hvor hun boede til sin død.

                      Min mor var datter af skomager Hans Harlev, Hårbølle; min mormor hed Marie Harlev. Efternavnet var egentlig "Jensen"; men morfar syntes, at mellemnavnet "Harlev" lød bedre..           Skomagerbutikken med værksted lå på Haarbøllevej 35. I 1949 flyttede de ind hos os i Keldby; her boede de, indtil de kom op på Elmelunde alderdomshjem, hvor de boede til deres død.

                      I min tid er jeg stødt på nogle politisk korrekte forestillinger, der har irriteret mig.

                      Jeg var meget knyttet til min far, som jeg stadig savner. En kommunal sagsbehandler belærte mig om, at jeg måtte se i øjnene, at det var altså meget usædvanligt, at jeg havde haft en normal barndom. Hun forstod vist ikke, at det, hun sagde, var noget vrøvl; for hvordan kan det "normale" være "usædvanligt".

                      At der er mennesker, som kan have et godt familieliv med børn og børnebørn, bliver knap nok troet i disse behandlermiljøer: "Det er ikke normalt", lyder den sagkyndige kommentar.

                      Meget har jeg fortalt om på min hjemmeside www.ove-christiansen.dk.

                      Jeg vil være meget taknemlig for bidrag til min erindring. De kan sendes til min adresse: Mølleparken 92, 6240 Løgumkloster eller til min e-mail-adresse: ohchris92@gmail.com.

                      Tiden er knap i min alder. Hvis jeg når at bruge de bidrag, jeg håber at få, til en offentliggørelse, vil jeg bede om Jeres tilladelse dertil.

                      Hilsen fra en gammel Keldby-dreng.

Hvis man ønsker indlægget i printbar form, så  Læs her.

Eller læs videre om min fars barndomshjem i Landsled: Klintevej 150.

Min oldefar og brugsforeningen i Landsled. I: Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt. 2009. S. 43-56, ill.

Ønsker du at købe årbogen, se ovenfor.

Billedet forestiller Landsled set fra vest efter 1907, hvor bygningerne på vejens nordlige side blev opført.