Skilt på hjørnet af Udbyhøjvej og Dronningborg Allé. I baggrunden ses Dronningborg Allé 2. Foto: Ove Christiansen, juli 2022.
Skilt ved indkørslen til Dronningborg Allé 2. Foto: Ove Christiansen, juli 2022.
Dette afsnit er under udarbejdelse.
En lille rest af Dronningborg Maskinfabrik eksisterer stadigvæk på Dronningborg Allé 2 som en udviklingsafdeling under navnet "AGCO Innovation Center, Randers".
Da fabrikken lukkede i 2010, var der 5 konstruktører, som blev tilbudt at flytte til Italien; men hvis de fortsat skulle arbejde for AGCO, ville de blive i Randers. Dette fik de lov til - på ubestemt tid. Bygningerne blev sat til salg/udlejning. I 2022 er afdelingen vokset til ca. 70 ansatte, og "til salg" skiltet er fjernet.
"Velfærdsbygningen" set fra vest. Foto: Ove Christiansen, juli 2022.
En bygning, der tidligere var blevet kaldt "velfærdsbygningen", der i sin tid blev bygget som omklædnings- og baderum for medarbejderne i den østlige ende af fabrikken, og som var beskæftiget i montagelinjen og klargøringen. Bygningen er for nyligt bygget om til kontorer og mødelokaler.
Foto: Ove Christiansen, august 2022.
Bagved denne bygning, tættere på Udbyhøjvej, ligger den tidligere montagelinje, der blev bygget i 1973 og taget i brug i 1974. Denne bygning bruges i dag til test og afprøvning af nye konstruktioner.
Foto: Ove Christiansen, august 2022.
Bagved, ud mod Udbyhøjvej, ligger den gamle klargøringsafdeling, bygget i slutningen af 70'erne eller starten af 80'erne. Her er i dag prototypeværksted og udviklingsafdeling.
Ryddet fabriksområde. Foto: Ove Christiansen, juli 2022.
I 2021 startede man nedrivningen af det gamle fabriksanlæg. Hele den sydvestlige del af den gamle fabrik er forsvundet.
Den 4. februar 2021 bragte TV2Østjylland et interview med den tidligere Dronningborg medarbejder, Hans Hjort Møller:
Bemærk de to video'er i interview'et. Vær forberedt på, at link'et til interview'et ikke virker i første forsøg.
Tømmerladen set sydfra. Foto: Ove Christiansen, juli 2022.
I det nordøstlige hjørne af fabriksområdet står, juli 2022, stadig enkelte bygninger tilbage. Derunder "Tømmerladen", den ældste bygning af Dronningborg Maskinfabrik, der står tilbage.
Det indvendige af Tømmerladen set fra indgangsporten. Foto: Ove Christiansen, 2022.
Tømmerladen set indefra. Bygningen stammer fra ca. 1954.
Indgangsdør på den vestlige side af Tømmerladen. Foto: Ove Christiansen, juli 2022.
Man kunne stadig, juli 2022, finde et enkelt spor, måske det sidste, af Dronningborg Maskinfabriks tilstedeværelse. Her på vestsiden af Tømmerladen.
Fremstillingen af AGCO Innovation Center samt af de gamle bygninger er baseret på oplysninger modtaget fra den tidligere Dronningborg medarbejder, Steen Trampedach i en gmail til mig.
I 2020 udgav Steen Trampedach bogen "Dronningborg Maskinfabrik - leverandør til landbruget i mere end 110 år : mejetærskeren for dansk landbrug".
Bogen, der er på 489 sider, fortæller fabrikkens historie, taget fra 40-50 og 75 års jubilæumskatalogerne; lidt om kongebesøget i 1964, små historier, lidt om Deutz-Fahr projektet og en næsten komplet samling af brochurer over de produkter der i tidens løb er fremstillet på fabrikken. Historien føres op til AGCO's overtagelse af fabrikken og fabrikkens nedlukning i 2010. Bogen er et stykke meget grundig industrihistorie præget af forfatterens store detail-kendskab. Mange værdifulde illustrationer.
Bogen er nu blevet genoptrykt i et nyt oplag, og den kan stadig (05-03-2023) købes hos forfatteren.
Interesserede i at købe bogen kan kontakte mig ved hjælp af hjemmesidens kontaktformular, Kontaktformular , eller ved hjælp af en kommentar til dette afsnit. Eller bogen kan også bestilles direkte hos forfatteren Steen Trampedach via e-mail: stp dat dronningborg.de. Det er således ikke mig, som forhandler bogen, men Steen Trampedach.
Se også Steen Trampedachs hjemmeside: www.mejetærsker.dk med oplysning om e-mailadresse. Se også omtale af bogen i tidsskriftet "Landsbyerne" 10.januar 2023, side 5. www.epaper.dk/purhus/lb_20230110/
Bind 2 er under udarbejdelse. Her vil tidligere medarbejdere fortælle om deres tid på fabrikken; den kommer også til at indeholde grundlæggerens erindringer og hans søns (Ingemann Damgaard Nielsen) tale ved 50 års jubilæet.
I forbindelse med den allerede udsendte bog vil værket fremstå som "Bogen" om Dronningborg Maskinfabrik.
Nyeste kommentarer
17.10 | 21:08
Hej Ove. Selvom jeg er født i 1949 fyldte (og fylder stadigvæk) WW...
11.10 | 09:13
Hej Ove, Tak for den spændende læsning. Hvor tror du jeg kan fi...
03.09 | 16:21
Where can I find one of these trailed harvesters and a user manual of this m...
14.08 | 14:16
Hej Thomas, Prøv www.mejetærsker.dk; webmaster, Stee...