Historien om Dronningborg mejetærskere

Mejetærskerhistorie

Den første mejetærsker blev bygget i USA i 1834. Trækkraften kunne være heste, som vist på billedet, eller et damplokomobil. Især i Californien blev store arealer i 1854 høstet med mejetærsker, da "guldfeberen" trak arbejdskraften væk fra landbruget. Den første selvkørende mejetærsker blev bygget i 1866. Den var også selvforsynende, da den blev drevet af en dampmaskine, hvor man fyrede med det tærskede halm.

Mejetærsker på Sjælland 1942

Foto: Hemming Keis

Allerede i begyndelsen af 1940'erne kom mejetærskere til Danmark.

Svend Aage Christensen fra Bogø fortæller:

I 1942 kørte Ruth og Hemming Keis fra Bogø til Sjælland for at se den første mejetærsker i området (hedder det i en familiebog). Det var en stor sensation, og heldigvis tog Hemming Keis et billede. Fotoet er stillet til rådighed af Winnie Keis.
Familien Keis' tilknytning til Kejsergården på Bogø fremgår af følgende websider om Bogøs historie https://sites.google.com/view/bogoehistorie, nærmere betegnet på siden om Kejsergården https://sites.google.com/view/bogoehistorie/bog%C3%B8-bygger/g%C3%A5rde/kejserg%C3%A5rd

Mejetærskeren er formodentlig en Claas, men traktorens fabrikat kendes ikke. Kan nogen hjælpe ?

I 1936 præsenterede Claas Europas første funktionelle mejetærsker. Kilde: https://www.claas.de/unternehmen/historie/company-history/1930-1945 .

Bugserede mejetærskere D-500, D-600, D-750

D-750

                 Dronningborgs første bugserede mejetærsker blev prøvekørt i 1953, men blev ophugget efter endt prøvekørsel, da I. Damgaard Nielsen ikke mente, den levede op til fabrikkens kvalitetskrav.

                 I efteråret 1953 startede udviklingen af en prototype til afprøvning i høsten 1954. Efter afprøvning og forbedringer besluttede man at bygge 5 4½-fods bugserede mejetærskere til afprøvning i høsten 1955. Med henblik på høsten 1956 blev det besluttet at fremstille 50 5 fods mejetærskere, som man kunne markedsføre i 1955 under betegnelsen D-500 (D-480).  En danskfremstillet bugseret Dronningborg mejetærsker konstrueret specielt til danske høstforhold.    

                I 1965 kom den 6 fods D-600 på markedet. Og i 1967 kom en 7½ fods bugseret mejetærsker, D-750. (Se billedet). Den var oprindeligt udviklet og produceret i 1965 af VETY, maskinfabrikken "Vestjyden" i Lemvig, som i 1967 blev opkøbt af Dronningborg. Her var fremføringssejlet erstattet og skærebordet udstyret med indføringstromle og indføringskanal, der fordelte materialet jævnt i tærskecylinderen. Det var en stor nyhed for en bugseret mejetærsker. 

Selvkørende mejetærskere D-900, D-950

D-900

I begyndelsen af 1958 blev det besluttet at udvikle en selvkørende mejetærsker, der blev afprøvet sommeren 1958 i Danmark og senere i Norge. Det blev en 7½ fods selvkørende mejetærsker D-900 (D-880) (Se billedet),  og D-950, hvor ca. 50% af komponenterne var genbrug af den 7½ fods bugserede model, der nu på en måde blev i stand til at køre selv.

                 20 maskiner blev fremstillet til sæsonen 1959. Først afprøvet hos Landbrugsteknisk Institut i Norge og året efter i Danmark ved Statens Redskabsprøver.

                  Et lille curiosum: Skærebordets bredde blev målt i fod, en måleenhed, der dengang varierede fra land til land afhængig af en menneskefods længde. Da norske "fødder" dengang var mindre end danske blev 7½ fods maskinen i Norge opfattet som en 8 fods maskine.       

             Gennem årene blev Dronningborg produkter internationalt kendt. Man eksporterede til hele verden. Dronningborg mejetærskere var i 1964 den mest solgte mejetærsker i Irland, og man havde afdelinger i Sverige og England.

                Der er ikke plads til detaljeret omtale af hver enkelt af Dronningborgs mejetærskermodeller. Her må man se på den enkelte model i billedgalleriet    Dronningborg mejetærskere , klik her .  

"Great Dane", D-1500 og D-1800

D-1500

  The "Great Dane", der dengang var Danmarks største mejetærsker, blev markedsført fra 1965 i to versioner, 10-fods modellen D-1500 og 13-fods modellen D-1800. Den kunne leveres med førerhus og klimaanlæg.

        I en brochure citeres følgende udtalelser:

"Kapaciteten er dobbelt så stor som på min 8-fods Dronningborg" (Farmers Weekly). "Aldrig har jeg set en mejetærsker køre så hurtigt med så lille et spild og så fin en færdigvare" (Farmer and Stockbreeder). "Den er fantastisk i lejesæd" (Power Farming). "Problemerne i høsten har aldrig været klaret så let som i år" (Anders Dahl Pedersen, Råby).

   I 1968 kom 8½ fods mejetærskeren D-1200. Herefter var "Hydraulisk orbitrolstyring" standard på en Dronningborg mejetærsker. Det vil sige, at der kun er ét håndtag til manøvrering; vendinger kan foretages mere glidende uden brug af kobling eller gearskift.    

Fondsejet

  Fabrikant I. Damgård Nielsen (se illustration - kommer senere) døde i 1966. Men allerede i 1964 var virksomheden overdraget til en selvejende institution, Dronningborg Maskinfabriks Fond. Ifølge en paragraf i fondens fundats kunne der ydes støtte til videnskab og forskning inden for landbruget.

D-2200, D-2250, D-2500, D-2600

D-2500

I 1969 kom D-2500 som en 14-fods, 16-fods mejetærsker, der efterfulgtes i 1975 af 16-fods, 18-fods, 22-fods modellen D-2600.

       D-2500 anses for at være en af de flotteste mejetærskere produceret på Dronningborg Maskinfabrik. Se illustrationen.      

    I 1971 kom D-2200 som en 12-fods, 14-fods og 16-fods mejetærsker. Den efterfulgtes i 1974 af storebroderen D-2250. D-2200 blev set som særlig anvendelig på større brug og maskinstationer.  

        I 1975 fik ingeniør Søren Hugo Andersen designerprisen for D-2200.

Ellert'en

U-36

        I begyndelsen af 1980'erne var Dronningborg Maskinfabrik desuden involveret i en tidlig fase af udviklingen af den batteridrevne bil, Ellert'en. Fabrikkens udviklingschef, Steen V. Jensen, havde udarbejdet en grundskitse, og sammen med Energistyrelsen investerede man 1,6 millioner kroner i udviklingen af en prototype, U-36. I 1984 trak fabrikken sig dog ud af projektet, da man ikke havde haft planer om at indgå i en egentlig produktion.  

Ny kapital

I 1982 fik man behov for at udvide aktiekapitalen fra 15 mio. til 70 mio., fordelt således: Dronningborg Maskinfabriks Fond, 41%, Chr. Augustinus Fabrikker A/S, 17%, Pensionskasser tilknyttet PKA: 22%, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD): 22%. I 1984 skete yderligere kapitaltilførsel fra ovennævnte investorer.

Forud for dette var gået en økonomisk krise, som vil blive nærmere beskrevet.

Ny teknologi: Dansk Data Service

Allerede i begyndelsen af 1970'erne besluttede Dronningborgs ledelse at indføre edb i produktionen. Hermed blev Dronningborg Maskinfabrik en pioner inden for CAD/CAM området.    

          Op gennem 1970'erne og 1980'erne stod man selv for driften af systemerne, der senere udskiltes i et selvstændigt selskab, Dania Data Service, der i 1987 havde 70 ansatte og en omsætning på 30 mill. kr.

         Anvendelsen af edb muliggjorde et produktionsprincip, der kaldtes "just-in-time". I stedet for masseproduktion produceres efter ordrer. En komponent produceres nu først dagen før, den skal monteres. Således produceres meget få eller ingen komponenter til lager; den interne lagertid reduceres til et minimum, og store mellemlagre undgås. Der frigøres kapital fra lagrene, således at det betale sig at producere små serier.

         I 1987 var Dronningborgs mellemlagre på den måde reduceret med 25 %, og gennemløbstiden for en mejetærsker var nede på 25 dage mod 100 tre år tidligere. Selvom en mejetærsker består af 5000 enkeltkomponenter.("gennemløbstid": tidsrummet fra produktion af den første komponent, indtil den færdige mejetærsker står klar).

          I 1991 opererede man med en produktion på ca. 800 mejetærskere om året baseret på detaljerede produktionsplaner for ti dage ad gangen.

Kilder: Civiløkonomen 11/1987. CAD/CAM world. 1991, årg. 4, nr. 5 . (Ifølge CAD/CAM's artikel skulle gennemløbstiden være blevet reduceret til 25 dage fra 50 dage; men tidsrummet oplyses ikke).

Århundredets mejetærskerhandel

     I juni 1984 indgik man en aftale om produktion af mejetærskere til den canadisk-britiske koncern Massey-Ferguson (oprindeligt en fusion mellem det canadiske Massey-Harris og det engelske Ferguson).

            Foruden fabrikken i Randers bestod hele koncernen derefter af en række skandinaviske salgscentre samt Dania Traktor A/S i Kbh. overtaget fra MF.

             Baggrunden var en krise i landbruget, der skyldtes den amerikanske præsident Jimmy Carters kornembargo mod Sovjetunionen pga. dette lands invasion i Afghanistan. En høj rente i USA nævnes også som årsag til landbrugskrisen. Salget af mejetærskere i den vestllge verden faldt fra ca. 80.000 i slutningen af 1970'erne til godt 40.000 i 1984.

          Massey-Ferguson var i samme periode reduceret fra 68.000 ansatte til 22.000. Man skulle forny sin mejetærsker modelrække, hvilket ville kræve store investeringer. Her var Dronningborg Maskinfabrik parat til at introducere en helt ny generation af mejetærskere baseret på ny teknologi og brugerkomfort.

           Der blev derefter produceret Dronningborg Mejetærskere i MF farver og med MF typebetegnelse. Samtidigt med at der fortsat produceredes mejetærskere med navnet "Dronningborg".

          Dronningborg Maskinfabrik bevarede sin selvstændighed, opretholdt sit eget salg i Skandinavien. Foruden veletablerede eksportmarkeder som Saudi-Arabien, Tunis, Belgien kom man nu i kraft af eksportaftalen med MF så langt væk som til Japan, Australien, Sudan samt de europæiske hovedmarkeder.

Kilde: Børsen/Østjylland, den 18. marts 1985. 

           Se en brochure udgivet efter samarbejdet med MF; brochuren dækker Dronningborg koncernens produktprogram, som blev forhandlet af dens D-centre og et stort antal private forhandlere i Dronningborg og Dania Traktors forhandlerkæder: 

Dronningborg MF . Se også koncernens organisation på sidste side i brochuren.

Ny generation

D-3000

 I løbet af 1970'erne var Dronningborg Maskinfabrik blevet Danmarks eneste mejetærskerproducent. Med et produktprogram alene udviklet til det skandinaviske marked.

I sin Hovedplan fra 1975 sigtede man på at udvikle en række nye grundtyper, der skulle være klar til høsten 1980.

I 1979 kom fire ud af de nye grundtyper: D-3000 (se illustrationen), D-4000, D-7000, D-8000. Eftersom D-1900 havde været en prototype på det nye mejetærskerprogram, kom den til at indgå deri som D-7000.

Senere kom de 4 "søstre": D-4500, D-7200, D-7500, D-8500 beregnet til eksportmarkedet; dog retter D-7500 og D-8500 sig mod "store landbrug og maskinstationer".

Daniavision

           I 1989 introducerede Dronningborg Maskinfabrik et nyudviklet edb-system på sine mejetærskere, og som blev beskrevet i en artikel i "Ingeniøren" 10. marts 1989. Systemet hed "Daniavision" og gav under kørslen oplysninger om det gennemkørte areal, hastigheden, brændstofforbruget og høstudbyttet. På basis af de registrerede oplysninger indgik systemet desuden i styringen af de processer, maskinen udførte.      

     Systemet skulle kunne fungere i et maskinelt miljø, hvor der kunne være meget vådt, meget støvet samt rystelser fra maskineriet. Derfor var systemet afprøvet af Elektronikcentralen, hvor man i flere år havde specialiseret sig i afprøvning af landbrugselektronik. I høsten 1988 havde 80 test-eksemplarer af Daniavision været i drift; 30 af disse i England; tre-fire stykker i Frankrig og nogle i Sverige.

    Da 75% af  Dronningborgs produktion på dette tidspunkt gik til eksport, var Daniavision gjort flersproget og kunne "tale" dansk, engelsk, fransk, tysk, svensk og serbokroatisk! 

        Fra begyndelsen af 1990'erne , hvor man var Skandinaviens eneste producent af høstmaskiner, var en mejetærsker fra Randers udstyret med dette overvågnings- og registreringssystem, der under kørslen gav et totalbillede af høsten og maskinens effektivitet.  Kombineret med en GPS, der viste mejetærskerens nøjagtige position, kunne man fremstille markudbyttekort. På basis af disse kunne landmanden " ... ændre variationer i udbyttet ved hjælp af for eksempel bedre dræning, differentieret gødningstildeling og sprøjtning." (Citat fra brochure).

                       "Med den nye teknologi er det muligt at optimere høstudbyttet, reducere udgifterne til gødning og samtidigt være med til at forbedre miljøet. Det er trenden", udtalte den administrerende direktør, Niels Jørn Rahbek, til Børsens Nyhedsmagasin 1994, nr.4.

            Man har på dette tidspunkt (1994) desuden allieret sig med Institut for Fremtidsforskning for at få ideer til nye produktionstyper.

                       I 1997 anses den dansk-producerede mejetærsker for at være blandt de teknologisk mest avancerede. Ved hjælp af en satelitforbindelse kan mejetærskeren lave et kort over gårdens marker, så forbrug af gødning og såsæd kan optimeres.

            Systemet, Agrivision, var blandt vinderne af den danske ID-pris for godt industrielt design.       

           At man allerede tidligere var bevidste om miljøhensyn fremgår af en brochure fra sidste halvdel af 1980'erne, hvor man under kunstgødningssprøjter læser følgende: "Kunstgødning er nødvendig - men både økonomi og miljøhensyn kræver nøjagtig spredning - og kun i det aktuelle dyrkningsareal, - ikke i grøfter og vandløb". - "Pas godt på dig selv, pas godt på afgrøden, pas godt på miljøet. Kontakt med sprøjtemidler bør undgås".  Se brochuren her: Dronningborg MF